Vinterønsker

Et kærligt tilbageblik på Aarhus

Vi har nu boet i København i fem måneder, og hverdagen er lige så stille begyndt for mig, efter at jeg igen er startet på studiet. Dagene går og tiden flyver ligesom for så mange andre bare afsted. Det fik mig forleden dag til at blive mindet ekstra meget om Aarhus. Ikke fordi at rytmen er helt anderledes, fordi studiet er det samme, men vores hverdag har ændret sig, og det mærker jeg.

Jeg bliver ofte spurgt om jeg savner Aarhus, og ja, det gør jeg da på nogle punkter. Aarhus er en skøn skøn by, og jeg har nogle vidunderlige veninder i Aarhus.

Da Jacob og jeg i foråret 2018 valgte at flytte sammen igen, fik vi fat i en fantastisk lejlighed, som efter min mening har byens bedste placering. Og det er faktisk den som jeg savner allermest. At kunne bo 10 minutters gang fra så meget natur med både strand og skov var virkelig en gave.

Med vandet næsten i baghaven, ved Tangkrogen

For ikke at nævne vores gamle lejlighed, som trods sine skavanker var helt fantastisk. Jeg var sikker på at vi skulle bo der i mange år, men nej vi nåede ikke engang at bo der i et år heller. Så i maj blev det et kærligt farvel og måske på gensyn til Aarhus efter 4 gode år, som inkluderede 5 forskellige adresser.

Men nu skal det hele heller ikke handle om afsavn. Det skal handle om den lejlighed vi boede i før. En 82kvm skøn lejlighed. Så jeg synes I skal have et lille indblik i de bedste glimt fra vores sidste Aarhus-lejlighed.

Og nu til, hvorfor vi faktisk er flyttet til København

Det skete (næsten) fra den ene dag til den anden, trods en lang måned med alt for meget mavepine og dårlig søvn. Jacob kom nemlig en dag i januar og nævnte at han havde søgt en stilling i København. Fra den dag begyndte jeg allerede at indstille mig på København, og det var lige før at jeg stod klar med flyttekasserne i hænderne, fordi at jeg havde på fornemmelsen, at nu var det nu, selvom man jo faktisk ikke turde håbe for meget. København var mit vedkommende et ønske som havde stået på rigtig længe, og nu blev det endelig aktuelt og så endda på grund af ham.

Sjovt nok da det så blev sagt højt begyndte alle tankerne selvfølgelig. Var vi overhovedet klar til at tage skridtet, er København overhovedet os, hvad med lejlighed og så videre? Ja og nu boede vi jo lige så godt midt på Skt. Pauls Gade oppe i Frederiksbjergområdet.

Mens tankerne fløj afsted, gik der ikke længe før, at vi fik opsagt lejligheden, fik talt med banken og fandt vores lille andelslejlighed på Nørrebro. Der er sket utrolig meget de sidste 5 måneder, og nu er vi allerede nået utrolig langt i vores renoveringsproces i København. Jeg elsker at være i København, og det bliver kun bedre og bedre. Så jeg tror bestemt ikke at vi skal herfra lige foreløbig.

Nu når I er begyndt at have et lille indblik i hvem jeg faktisk er, så glæder jeg mig til at introducere jer til før/efter billeder af vores projekt med vores nye lejlighed.

knus

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vinterønsker