Stoledrømme

Sidste uges højdepunkt

 

I forbindelse med det smukke morgenevent, som jeg var inviteret til i torsdags, gav det mig anledning til at skrive lidt om, hvorfor jeg lige netop var så glad for at være inviteret til præcis dette event. Ikke kun fordi at rammerne var helt fantastiske, men også fordi den danske møbel- og designhistorie interesserer mig utrolig meget. Jeg kommer ud af en familie, hvor dansk møbeldesign altid har været en samtaleemne henover bordet, hvilket nok også har medført at jeg er blevet en smule miljøskadet. Men jeg elsker det! Og jeg vil ikke være foruden den spændende interesse for møbeldesign, for der er da næsten ikke noget smukkere end når man kan se et så gennemført resultat i et møbel. Og det har blandt andet Jørgen Bækmark været med til at bevise med sine designs.

Eventet blev afholdt af FDB-møbler på Gemyse i Tivoli, som i øvrigt er en så smuk og gennemført restaurant, så rammerne kunne ikke passe bedre i anledningen af fejringen af den danske møbeldesigner Jørgen Bækmarks 90års fødselsdag. Og uden at det skal lyde som reklame, så er det her absolut helt egen interesse og begejstring for eventet, da den danske møbelhistorie er noget som jeg er meget begejstret for. Jørgen Bækmark hører til den danske designhistorie, da han er den eneste af vores store designere, som er tilbage fra tiden hvor FDB’s tegnestue eksisterede. Selv ledede han den i ni år fra 1958-1967, efter Børge Mogensen og Poul M. Volther.

Jeg har i forbindelse med min bacheloruddannelse (Designkultur) læst designhistorie, og derigennem tillært mig viden omkring hele FDB’s historie, hvorfor jeg også var så glad for at få lov til at møde Jørgen Bækmark i virkeligheden.

 Jørgen Bækmark er for mig er en af de dygtigste danske møbeldesignere, og jeg ville ønske at jeg havde flere af hans møbler, men indtil videre nøjes jeg med vores smukke smukke bænk J83.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stoledrømme